Alle artikler Viden & guides

Hoftesmerter: hvorfor det sjældent kun er hoften

James Taylor 16. marts 2026 6 min læsning

Det starter ofte som en stivhed om morgenen. Du rejser dig fra sengen og mærker det første skridt. Eller det er en jagende smerte i lysken, når du sætter dig i bilen. Eller en uforklarlig ømhed på ydersiden af hoften, når du ligger på siden om natten. Hofteleddet er et af de største og mest belastede led i kroppen, og når det begynder at brokke sig, bliver hverdagen hurtigt mindre.

Hoftesmerter er én af de mest misforståede smertetilstande. Mange tror, at hoftesmerter altid betyder slidgigt, og at det er noget, man bare skal “leve med”, indtil dagen for hofteoperation kommer. Det er sjældent rigtigt. En stor del af det, vi ser i klinikken som “hoftesmerter”, har mekaniske og funktionelle årsager, der kan adresseres uden operation.

Kort sagt:

  • Hoftesmerter har mange årsager, og slidgigt er kun én af dem
  • Smerten sidder ofte ikke i selve hofteleddet, men i de muskler og sener, der omgiver det
  • Lænden, bækkenet, knæet og foden hænger alle sammen med hoften, og en isoleret behandling virker sjældent
  • De fleste hoftesmerter responderer godt på manuel behandling og målrettet træning
  • Typisk forløb: 5-7 behandlinger over 6-8 uger

Hænder presser mod hofte, hoftesmerter

Hvor sidder smerten egentlig?

“Jeg har ondt i hoften” kan betyde mange forskellige ting. Hvor smerten sidder, fortæller os ofte, hvad der er galt.

Smerter i lysken. Det er typisk fra selve hofteleddet. Her sidder slidgigt, labrumlæsioner, og hofteimpingement. Smerten kan stråle ned i låret eller op mod underlivet.

Smerter på ydersiden af hoften. Det er sjældent hofteleddet. Det er typisk en irritation af den store senehæfte ud for trochanter major (trochanterit) eller en betændelse i slimsækken (bursit). Det gør ondt at ligge på siden om natten og at gå op ad trapper.

Smerter i ballen. Det kan være sacroiliacaleddet (SI-leddet), piriformis-syndrom, eller en udstråling fra lænden. Iskias er en klassiker her.

Smerter foran på låret. Det er ofte hofteflexorens muskler eller en udstråling fra lænden.

Det er derfor en grundig undersøgelse er vigtig. “Hoftesmerter” er ikke en diagnose. Det er et symptom.

Slidgigt: ja, men ikke nødvendigvis det, du tror

Mange er bange for ordet “slidgigt”. På en røntgen ser det dramatisk ud. Brusken er tyndere, der er knogleforandringer, og lægen siger måske, at “den hofte er slidt”. Men forskningen er klar: graden af forandringer på røntgen hænger ikke godt sammen med hvor meget det gør ondt. Mange mennesker har “slidte” hofter uden symptomer, og andre har stærke smerter med relativt små forandringer på billedet.

Det betyder ikke, at slidgigt er uden betydning. Det betyder, at smerten ofte handler mere om hvordan leddet bliver brugt, end om hvor meget brusk der er tilbage. Og det er det, vi kan arbejde med. Sundhed.dk bekræfter, at træning og manuel behandling ofte er førstevalg, før operation overvejes.

Hvorfor smerten ofte sidder andre steder end leddet

Hoften sidder midt i kroppens kæde. Fra hoften går der direkte forbindelse op til lænd og bækken, og ned til knæ og fod. Hvis et af disse led ikke fungerer optimalt, betaler hoften ofte prisen.

Stiv lænd. Når lænden ikke roterer frit, kompenserer hoften ved at rotere mere. Over tid bliver det belastende.

Skæv eller låst bækken. En bækkenstilling, der er ude af balance, lægger ujævn belastning på de to hofteled. Den ene side overbelastes systematisk.

Knæ eller fod der ikke fungerer. Hvis du ikke kan strække knæet helt, eller foden ruller for meget ind, ændrer det måden vægten fordeler sig på, hver gang du tager et skridt.

Svage ballemuskler. Ballemusklerne stabiliserer hoften. Hvis de er svage (og det er de hos mange, der sidder meget), må de små muskler omkring hoften overtage. Det fører ofte til trochanterit.

Hvad gør en osteopat ved hoftesmerter?

Vi starter med en grundig undersøgelse af hele kæden: hofteleddets bevægelighed (hvor meget kan du rotere, bøje, sprede?), lænd og bækken, knæ og fod, og de muskler der omgiver hoften (hofteflexorer, ballemuskler, adduktorer, hamstrings).

Derefter bygger vi en behandlingsplan, der adresserer det, der faktisk er ude af balance. Det kan være:

  • Mobilisering af hofteleddet, blødt og præcist
  • Mobilisering af lænd, bækken og SI-led
  • Bløde teknikker til hofteflexorer, særligt iliopsoas, der ofte er stram hos kontorfolk
  • Behandling af stramme ballemuskler og piriformis
  • Behandling af knæ og fod, hvis de spiller med
  • Specifikke styrkeøvelser til ballemusklerne, ofte den vigtigste hjemmeopgave

Vi giver dig altid en realistisk vurdering. Hvis vi tror, du har brug for billeddiagnostik eller en ortopædkirurgisk vurdering, siger vi det.

Hvor lang tid tager det?

Akutte hoftesmerter (under 6 uger): 3-5 behandlinger over 4-6 uger. Mange mærker forskel allerede efter første eller anden gang.

Kroniske hoftesmerter uden konstateret slidgigt: 5-8 behandlinger over 8-12 uger.

Hoftesmerter med slidgigt: Forløbet er længere og handler om at få den slidte hofte til at fungere bedre, ikke om at “fjerne” slidgigten. Forvent 6-10 behandlinger som indledende forløb, og typisk vedligeholdelsesbehandlinger derefter.

Typisk forløb: Første besøg 55 min, opfølgende besøg 45 min. Du får målrettede øvelser med hjem fra første gang. Det er en stor del af løsningen.

Ældre hænder binder sko på seng, stivhed

Hvad du selv kan gøre

  • Hold dig i bevægelse. Hvile forværrer hoftesmerter for de fleste. Gå dagligt
  • Undgå at sidde for længe ad gangen. Rejs dig hver halve time, hvis du har et stillesiddende arbejde
  • Træn ballemusklerne. Sidegliding, bro, clamshell. Det er den vigtigste muskelgruppe for hofterne
  • Undgå at krydse benene, når du sidder. Det skævvrider bækkenet
  • Sov med en pude mellem knæene, hvis du sover på siden. Det aflaster hoften
  • Smertestillende kan være nødvendigt i en akut fase, men det er ikke en langtidsløsning
  • Hvis du har slidgigt, så vælg lavbelastnings-aktiviteter: svømning, cykling, gå

Læs også om rygsmerter, der ofte hænger sammen med hofteproblemer, eller om hvordan en osteopatisk behandling foregår.

Hvornår skal du booke en behandling?

Hvis du har haft hoftesmerter i mere end et par uger, eller hvis smerten begrænser dig i hverdagen, så er det tid til at få det undersøgt. Det er sjældent for tidligt, og det er aldrig for sent. Også hvis du har fået konstateret slidgigt og fået at vide, du “bare” skal vente på operation, er det værd at se, hvad der kan gøres i mellemtiden.

Læs mere om osteopati | Book din første konsultation

Ofte stillede spørgsmål om hoftesmerter og osteopati

Skal jeg have en røntgen først?
Ikke nødvendigvis. Vi kan ofte få et godt billede af, hvad der foregår, ud fra undersøgelsen. Hvis vi mistænker noget, der kræver billeddiagnostik, henviser vi.

Kan I udskyde en hofteoperation?
Sommetider, ja. Hos patienter med moderat slidgigt kan en kombination af manuel behandling og målrettet træning ofte udskyde operation med flere år. Hos andre er operation det rigtige valg, og så støtter vi dig op til og efter den.

Hjælper det også, hvis jeg allerede er opereret?
Ja. Mange patienter får hjælp efter en hofteoperation til at få balancen tilbage i bækken, lænd og det andet ben, der ofte har overtaget belastningen.

Er det farligt at træne med hoftesmerter?
Nej, men den rigtige træning er afgørende. Vi guider dig til, hvad du kan og ikke kan i din situation.

Hvad koster en behandling?
Første besøg (55 min): 850 kr. Opfølgende besøg (45 min): 650 kr.


Køge Osteopati — Nørregade 3, 1. sal, 4600 Køge — Tlf. 60 55 90 04

Vi finder årsagen, ikke bare symptomet

Førstegangskonsultation er 55 minutter med samtale, undersøgelse og behandling.
Fast pris 950 kr.