To autoriserede osteopater, én tilgang til din krop

James og Kim er begge dobbeltuddannede som osteopat og fysioterapeut.
Du får den samme behandler hele forløbet.

James Taylor — aut. osteopat D.O. og aut. fysioterapeut
James Taylor

Aut. osteopat D.O. & aut. fysioterapeut BA

“Jeg hjælper både voksne og børn med at komme af med smerter ved at finde årsagen, ikke bare behandle symptomet.”

Jeg startede som fysioterapeut i 2014 og videre­uddannede mig derefter til osteopat, fordi jeg ønskede at arbejde mere i dybden med kroppen som et samlet system.

Jeg har en diplom­uddannelse i behandling af børn og er i gang med en videre­uddannelse inden for kvinders sundhed, et område der ofte er under­repræsenteret.

Min tilgang er helheds­orienteret. Jeg ser på sammen­hængene i kroppen og arbejder ud fra at forstå, hvad der ligger bag dine symptomer.

  • 12+ års klinisk erfaring
  • 35.000+ behandlinger
  • Diplom i pædiatrisk osteopati
  • Løbende efter­uddannelse i kvinders sundhed

Jeg bor i Køge med min familie og bruger fritiden på padel, golf og løb.

Kim Dudek — aut. osteopat og aut. fysioterapeut
Kim Dudek

Aut. osteopat & aut. fysioterapeut

“Jeg arbejder med kroppen som en helhed og bruger tid på at forstå, hvorfor dine smerter er opstået, ikke kun hvor de sidder.”

Jeg kalder mig selv en kropsdetektiv. Osteopati giver mulighed for at forstå sammenhænge i kroppen og finde årsagen til dine gener, og det er den del af arbejdet jeg holder mest af.

Jeg har arbejdet klinisk siden 2003, først som fysioterapeut og siden som osteopat. Første gang du kommer, bruger vi god tid på en grundig samtale og undersøgelse, så vi kan forstå din situation, før vi går i gang med behandlingen.

Jeg arbejder med hele kroppen, fra fødder til hoved, og tilpasser behandlingen til dig. Det er fedt at se folk gå ud af døren med færre smerter end da de kom ind.

  • 20+ års klinisk erfaring
  • Bred erfaring på tværs af kroppens systemer
  • Aut. osteopat & aut. fysioterapeut

Jeg bor i Haslev med min familie og holder mig aktiv med løb og kettlebell.

Vores tilgang

Sådan arbejder vi

Tre principper der gælder for os begge, uanset om du kommer for ondt i ryggen, en baby med kolik eller noget helt tredje.

01

Vi finder årsagen

Smerten sidder sjældent der hvor problemet er. Vi bruger tid på at undersøge sammen­hængen i hele kroppen, ikke kun det område du peger på.

02

Samme behandler hele vejen

Du får én af os som din behandler, og det er den samme person hele forløbet. Ingen vikarer. Ingen overdragelser. Ingen gen­fortællinger.

03

Ingen pakkeforløb

Vi sælger ikke forløb. Du betaler kun for de gange du faktisk har brug for, og vi siger til når vi er færdige.

Klar til at booke en tid?

Førstegangskonsultation er 55 minutter med samtale, undersøgelse og behandling.
Fast pris 950 kr. Samme pris hos James og Kim.